<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Motionsfloorball i Vallensbæk

Skrevet torsdag d. 1. november 2018

Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk er medarrangør af:

Gratis Motionsfloorball hver mandag og torsdag kl 17-18 på Egholmskolen i Vallensbæk.
. for alle over 60 år
. personer med type 2 diabetes
. samt ALLE med en hjertekarsygdom

Det første 12 ugers kursus er i fuld gang med stor succes. Derfor fortsætter aktiviteten også i det nye år.

Har du en hjertekarsygdom, type 2 diabetes, eller er du bare over 60 år og føler du, at der mangler motionstilbud til dig? Har du lyst til at prøve sjov, sund og legende motion sammen med andre? Så har Hjerteforeningen, Ældre Sagen, Vallensbæk Kommune og Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet løsningen til dig. Vi spiller floorball hver mandag og torsdag kl 17-18 på Egholmskolen i Vallensbæk. Det er gratis.

 Vi starter igen d. 7. januar 2019 og spiller indtil sommerferien. Det kræver ingen forkundskaber at spille med og du har ikke brug for særligt udstyr – bare kom som du er! Hvis du har lyst har du også mulighed for at få et sundhedstjek når forløbet starter og til slut.

 Vil du være med så kontakt: Hassan Hegazy, tlf: 21392116, mail: hegazysmail@gmail.com

 Vi har 25 pladser på holdet, og det er først til mølle.

 

Vi håber at se dig.